Blog

Selfi SIM Featuredimage

Første workshop afholdt på Skolen I Midten i Hornsyld

 

Sammen med 96 elever fra 8. klasse på Skolen I Midten afholdte vi d. 13/9 vores første Mini Ung Landsbylift workshop.  Der var nerver på inden start, men det viste sig at være nogle rigtige gode og interesserede elever.

Til start skulle vi have eleverne til at indse hvor meget de blev kørt af deres forældre, og måden var at de skulle tegne alle deres ture fra sidste og næste uge ind på et kort. Det blev til mange forskellige kort som sammenlagt giver et fantastisk overblik over al den kørsel som finder sted.

Efter antallet af ture, kom vi til hvor meget det koster forældrene at køre de unge frem og tilbage, og det var mange penge. Nogle af kommentarerne var ”Det kunne jo give mig en ny super computer hver år” eller ”det kunne da blive en god ferie”.

Så kom tiden til at få de unge på App’en hvor de skal knytte praktiske venskaber og trygge grupper med de chauffører som til sin tid skal komme frem op deres mobil. Det var lidt en prøve for os, for det var første gang at vi skulle have så mange på app’en, på en gang. Det gik heldigvis godt, og det tegner godt til de fremtidige workshops vi skal afholde.

Men for at få både de unge på som bruger og forældrene med bil på som følger, skal der gøres et stykke arbejde ude i lokalsamfundene. Vi sendte de unge ud i gruppearbejde for at få alle deres gode ideer, og dem var der mange af. Alt fra konkurrencer, til cykleløb til TV og radioreklamer. Ideerne var mange, og kun fantasien satte grænser.

Vi kunne til sidst konkludere at de unge ønskede app’en i deres lokalsamfund og at de nok skulle gå hjem og få deres forældre på app’en.

SIM