Blog

Martin Lidegaard DABGO Close

Martin Lidegaard: Verden efterspørger løsninger på trafik reduktion

Martin_Lidegaard_DABGOD. 5. August 2015 deltog GreenDriveThinking i DABGO sommermøde, hvor tidligere Energi-, Klima- og Udenrigsminister Martin Lidegaard holdt indlæg.

Martin Lidegaard fortalte, at i verdens fattige lande er 1,5 mia. gået fra fattigdom til middelklasse over de sidste 50 år. Det giver en enorm stigning i efterspørgsel efter energi, som giver de nye middelklasse lande et kæmpe problem. Det er en utrolig hastig udvikling som vil gå endnu hurtigere i de kommende år. Over de næste bare 15 år vil yderligere 1,5 mia gå fra fattigdom til middelklasse. Han fortalte hvordan denne udvikling skaber en enorm efterspørgsel efter dansk viden om modeller og løsninger på energiforsyning – hvordan alle de nye middelklasselande han har besøgt, efterspørger dansk samarbejde om at opbygge en effektiv og bæredygtig energiforsyning der kan forsyne hele befolkninger i mange år frem.

Lidegaard fortalte om, hvordan Kina’s fremtidige energiforsyning er bygget op efter den danske model og efter danske standarder; og de enorme muligheder det giver for dansk eksport. Han fremhæver indgåelsen af samarbejdet med Kina som sin største bedrift som Klima- og Energiminister, både for Dansk eksport, men i høj grad også for den globale klimaudfordring. “Det er Danmark gange tusind, og verdens største udfordring er adgang til energi”, sagde han.

GreenDriveThinking spurgte efterfølgendeMartin Lidegaard om trafik er et tilsvarende stort verdensproblem, og hvorfor der fra dansk side ikke var politisk fokus på løsninger der kunne reducere trafik.

“Trafik i de nye middelklasse lande er et problem og efterhånden som middelklassen vokser og flytter sammen i byer der bliver de økonomiske drivcentre, opstår der hurtigt trafik problemer. Næstefter adgang til energi er trafik sandsynligvis det største problem i de nye middelklasselande, hvor Kina også er et godt eksempel. Men ser man på den rige del af verden, så er trafik det største problem allerede nu. Her har man en udviklet energiforsyning, men de økonomiske vækstcentre tiltrækker flere, og her er trafik det største problem for økonomisk vækst. Det er et problem, der vil have enorme proportioner over de kommende 15 år, både for miljø og for økonomisk vækst.” svarer Martin Lidegaard, og tilføjer “Og der er ingen tvivl om at verden efterspørger løsninger til trafik reduktion, men grunden til at vi ikke har fokus på det i Danmark er fordi vi ikke har stærk dansk know-how om modeller og løsninger på trafik reduktions området”.

I efterfølgende dialog og efter at Martin Lidegaard har hørt at det ikke er usandsynligt, at der findes danske løsninger på trafik reduktions området, medgiver han at det bestemt er interessant. “Det er interessant for både det globale miljø, for dansk samfundsøkonomi og bestemt også for dansk erhverv og eksport, og noget der kun kan opfordres til en bred politisk opbakning om at sætte fokus på” udtaler han.

Fra GreenDriveThinking siger vi tak til DABGO for et rigtigt godt arrangement, og til Martin Lidegaard for et meget inspirerende, medlevende og tankevækkende indlæg og efterfølgende dialog. Hvis nogen får muligheden for at høre et indlæg af Martin Lidegaard, kan vi bestemt anbefale det.